Om Lula
2ndhand
Luxury

Lula2ndhand luxury åbnede i 2012 som et spontant indfald. Jeg var knap fyldt 23 år og læste på Københavns Universitet, hvor jeg kedede mig noget så rædderligt, da jeg aldrig har været særlig god til at sidde på skolebænken. Min interesse for tøj og mode var- som så mange andre kvinders- en hobby som jeg brugte min fritid på, men som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle arbejde med. Hvis sandt skal være, åbnede jeg Lula med min daværende kompagnon i en lille kælder under mine venners nyåbnede kaffebar, fordi jeg ønskede at skabe et miljø. Lad os være ærlige; tekstiler har aldrig reddet menneskeliv og jeg vil ikke lire en fortælling af, om hvor vigtigt det er at forbruge – omend det naturligvis hjælper på samvittigheden at vide, at genbrug både er bæredygtigt og miljøvenligt. Jeg åbnede Lula fordi jeg hurtigt erfarede, at glæden ved et køb af en taske eller en t-shirt. Uanset prisklasse. –

 

At kunderne gik herfra med et smil på læben, fordi de havde udset sig noget bestemt og endelig havde valgt at forkæle dem selv, eller deres nærmeste, med et produkt som de havde ønsket sig i årevis, til en bedre pris. Jeg erfarede også, glæden hos de kunder, som helt impulsivt fandt noget lækkert de ikke havde forventet, efter tålmodigt at have gennemgået samtlige tøjstativer i lokalet.

Jeg åbnede lula, fordi jeg så, hvordan fremmede mennesker stod i butikken og pludselig begyndte at sludre på kryds og tværs og endda stod og hjalp hinanden, ved at give deres smag eller mening til kende. Jeg åbnede Lula, fordi jeg mærkede et fællesskab, på sølle 30 kvm, som kom til udtryk på tværs af alder og miljø.

Og jeg oplevede hvordan jeg selv, fik knyttet bånd til dem, som gang på gang valgte at indlevere deres ting i Lula. Og ikke mindst deres glæde ved, at tjene penge på produkter, de ikke længere selv var interesseret i – som nu kommer andre til gode.

Lula 2ndhand luxury er ‘ blot’ endnu en tøjbutik som tjener et godt formål. Men den er også så meget mere, end bare dét.

Når det kommer til de vildeste modefund er Lula 2ndhand stedet. Rygterne går, at det er her mange af de danske topmodeller sælger ud af garderoben, og du finder både pelsfrakker fra de internationale modeuger, grove nittestøvler fra Chloé og Chanel-tasker.

Du kan finde butikken Lula 2ndhand Luxury på Antonigade 9 i København K, hvor eksklusive mærker som Chanel, Hermés, Heartmade, Miu Miu og Mulberry er at finde. Hvis du gerne vil opdateres med de nyeste items, der kommer i Lula 2ndhand Luxury, så gør ligesom over 17.000 andre og følg @lula2ndhandluxury på Instagram.

Second hand perlen, Lula 2ndhand luxury, i Antonigade rummer alt, hvad et luksusdyr på genbrugsjagt kunne ønske sig.

“De har et fantastisk udvalg og masser af tøj og sko fra mærker som Balenciaga, Chloé og Stella McCartney, og meget af tøjet har nærmest aldrig været brugt.”

Shopping cart

0

Ingen varer i kurven.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.